Sidder på et stoppested
Med matematik i hånden
Og venter
Afgangen er uvist
Men dog stadig bevidst
Tvivlen tvivler om den eksisterer
For alting er vel forudbestemt
Mønstre skabes som sætninger på mit papir
Alting, selv adfærd kan sættes i bås
For alting kan regnes frem til,
men nødvendigvis ikke regnes med.
For selv det mest sikre våben
Kan gå i baglås
For selv den mest sikre lås
Kan gå i baglås
For selv den mest sikre
Kan gå i baglås
Sidder fast i ordene
Som fluer på fluepapir
Venter på døden. Begravet i klister
Og her sidder jeg klister
Til stoppestedet
Af håb
Om kærlighed
Til evig tid