Busstation

Busserne kører forbi mig
Svarer mine spørgsmål med et nej
Fordi vi sidder på skillestationen på hver vores bænk
Vores forholds skib er skudt i sænk
Af nervepirrende spørgsmålstegn
Som den deprimerende efterårsregn
Og nu flygter vi i hver vores retning
Der er brud på vores plastik indpakning
Jeg bliver kvalt, kvalt siger jeg dig!
Af verdens hårde jerngreb
Eller egentlig bare et velbundet reb
Der efterlader mig dinglende, hej!
Siger jeg, eller sådan ser det er ud
Når jeg hænger ved galgens knude.

Folk har ofte svært ved at finde grund til at dræbe dem selv
Jeg har svært ved at finde en grund til at lade være
Har egentlig prøvet at slå mig selv ihjel
Men jeg er åbenbart ikke herre
Over mig eget liv
Naiv
Tror jeg på alting, ingenting og lidt af det løse

Men har det egentlig en reel betydning?
At naturen er ved at lave en voldsom oprydning?
Lader de svageste dø i moder jords favn
Og ikke en eneste skænker et savn
Et minut, et sekund for den døde
Samtidigt med alting er nyhederne sukkersøde

Jeg drukner i sødet syntetisk opkast
Imens jeg prøver at holde fast
På endestations bænkekant
Hvor jeg intet fandt
Udover et savn
For at hviske dit navn

Inhaler ekshaler

Først da jeg var ved at tage mit liv
Indså jeg, jeg var depressiv
Først da klippen var mere attraktiv
End at leve langt kedeligt liv

Inhaler, ekshaler
Mine demoner bliver til flere
Jeg tvivler, jeg kan tage det mere
Sender jointen efter jeg har ekshaleret

Nu har jeg endelig drukket mig fuld nok
Til at gå amok
Til at slå hjernen fra
Og snakke til dig
Finde på alt det jeg har
Fordi jeg ved, jeg aldrig vil være nok for dig.

Det er værste er, når jeg er ensom i min flok
Når tårerne presser og jeg har fået nok
Der føler jeg mig allermest ensom
Fordi ingen er opmærksom

Paranoiaen skriger fra skyggerne
Når jeg prøver at samle stykkerne
Af mit knuste hjerte spredt udover alt
At leve uden hjerte er fatalt

Jeg går rundt som et hjerneløst offer
Med kanyle i armen, væk på stoffer
Men egentlig er jeg bare ulykkelig forelsket
Men det skærer dybere i flæsket

Fordi mine mindreværdskomplekser
Ændrer mine vaner og tendenser
Min vaskning af hænder
Og børstning af tænder
OCDen sparker ind
Forværrer mit sind

Men på den anden side
Jeg kan ikke blive mere deform
Hvad mere kan jeg lide
For smerten er enorm

Min kærlighed, min kærlighed
Hvorfor har du forladt mig?
Var jeg bare blind og selvfed
Så jeg forelskede mig i dig

Fordi dit væsen måske kunne ændre mig
Men du responderende med et nej
Men hvad havde jeg regnet med?
For hvordan skulle du kunne give mig kærlighed

Når jeg har svært ved at elske mig selv
Men nemt ved at slå mig selv ihjel