Fortid, nutid, fremtid

For fortid blev til historie, nutid blev til fortid og fremtid blev til nutid. Vi lovede, vi ville være til i fremtiden, men vi lavede ikke andet end at gemme os bag fortidens traumer og nutidens spekuleringer. Vi var uvidende om os selv og om hinanden. Men i nogle korte dage var vi, ikke du og jeg, men os. For de nostalgiske tårer der triller ned af mine kinder, når jeg kigger igennem vores fortid, min fortid og indser, at du er en del af den, skærer igennem mig. Lillesøster, storebror, elskende, forelskede, soul mates, venner. Alle forsøg på at overgå hinanden i at smigre mest. Det hedder vores fortid, min nutid og en andens fremtid

Fortov

Fordi man ser på hende og beundrer hendes skønhed, personlighed og alting ved hende. Men vil hun være den samme, når jeg bliver ædru? Hendes blik flakker rundt i natten, som var der millioner af guldsmede der prøvede at male hele himlen flammende orange. Hun finder morskab i at sparke til en tom dåse på vejen. Grinende, smilende danser hun rundt i hendes kjole der flagrer bag hende. Kjolen rammer blødt hendes lår, da hun stopper og kigger på mig med et smil på læben, imens hun stille bider sig læben. Nærmer sig stille og roligt, som var hun en gepard på savannen. Overfalder mig med kys. Vi falder til jorden, og vi griner på fortovet tæt på kirkegården.  Men vi tænker ikke over imorgen, igår eller lige om lidt. Ser imod himlen hvor synet er forvrænget. Alting ser så stort ud i forhold til én selv. Hun kender mig næppe, og jeg er ikke sikker på, at jeg kan huske hende imorgen, og det her i morgen, men hvem siger jeg er her imorgen? Jeg burde ligge på fortovet noget oftere, også når jeg ædru og nødvendigvis ikke med en pige. Bare nyde luftet og duften af øjeblikket. Stanken af morgenbrød skal jeg først tænke på imorgen.