Sidder og tænker tanker endnu en gang i nat
Hører vibration fra telefon, men den er bare opladt.
Skuffet vender jeg endnu en gang stolen
For tanken om en besked, lyste op som solen.
For når man er ensom alene i et tomt rum
Kan man alligevel godt føle sig dum
Når man bliver spændt af en besked
Ligeglad med hvad kontakten hed
For man føler sig druknet af ensomhed
Opslugt af kedsomhed.

I en kø til at dø

Og den måde hendes korte shorts omfavnede hendes ben. Og den måde hendes smil var ubeskriveligt. Og selvfølgelig også den måde hendes øjne glimtede pga. den tætte røg og lyset. Ja, den måde lyset ramte hendes hud, som var ren som et nyfødt barn. Ja, den måde som hun et nyfødt barn smilte til mig med et glimt i øjet. Ja, det glimt i hendes øje, der kunne sende enhver gulvet. Ja, den måde gulvet var så lige og så stille. Stille, ja stille. Stille som vores samtale. Død som vores samtale. Død. Ja da, jeg har set ham et par gange. Når man nu går morgentur på motorvejen, hvor der er oversvømmelse. Dog ikke af regnvand, men det er frustationståre over livet i en kø. I en kø til at dø. Alle folk siger, man skal videre i livet. Men man går da heller ikke altid forlæns? Hvem siger ikke, at der er mindre fremgang i at gå forlæns, baglæns og sidelæns, som der er i at stå stille. Stå stille om sine principper og bare nyde en aften, hvor man ikke går frem i køen. I køen til at dø. I koen. I køn. Ja, køn var hun. Men jeg kunne se på hende, at der var et slør af mystik bag hendes pupillers mørke dunklen. Som bare gjorde hende endnu mere mystisk og endnu mere tiltrækkende. Men det så ud som om, at hun var kommet lidt på at gå frem i køen til at dø. Jeg håber, hun kan stå ved side af mig resten af vejen.