Busstation

Busserne kører forbi mig
Svarer mine spørgsmål med et nej
Fordi vi sidder på skillestationen på hver vores bænk
Vores forholds skib er skudt i sænk
Af nervepirrende spørgsmålstegn
Som den deprimerende efterårsregn
Og nu flygter vi i hver vores retning
Der er brud på vores plastik indpakning
Jeg bliver kvalt, kvalt siger jeg dig!
Af verdens hårde jerngreb
Eller egentlig bare et velbundet reb
Der efterlader mig dinglende, hej!
Siger jeg, eller sådan ser det er ud
Når jeg hænger ved galgens knude.

Folk har ofte svært ved at finde grund til at dræbe dem selv
Jeg har svært ved at finde en grund til at lade være
Har egentlig prøvet at slå mig selv ihjel
Men jeg er åbenbart ikke herre
Over mig eget liv
Naiv
Tror jeg på alting, ingenting og lidt af det løse

Men har det egentlig en reel betydning?
At naturen er ved at lave en voldsom oprydning?
Lader de svageste dø i moder jords favn
Og ikke en eneste skænker et savn
Et minut, et sekund for den døde
Samtidigt med alting er nyhederne sukkersøde

Jeg drukner i sødet syntetisk opkast
Imens jeg prøver at holde fast
På endestations bænkekant
Hvor jeg intet fandt
Udover et savn
For at hviske dit navn